Lars Cordius-Nielsen
Lars er en erfaren herre, der i mange år har arbejdet med den sværeste disciplin af dem alle: starte virksomheder fra bunden og få succes. Lars er serieiværksætter og entrepreneur.
Lars har i mange år dyrket selvforsvar (Shinson Hapkido), hvilket udvikler en fysisk og psykisk. Mentalt giver det overskud og ro, viljen til at ville, fokus på det vigtige, tålmodighed og ikke mindst ydmyghed over for de opgaver der stilles.
Lars har flere uddannelser bag sig, skabt sig en karriere i forsvaret og i de sidste mange år i salg. Lars har arbejdet med kaotiske situationer lige fra beredskabsplanlægning, over opstart af virksomheder til ”redning” af andre virksomheder.
Lars spiser “problemer” til morgenmad, og brænder for de optimale løsninger, der virkelig gør en forskel.
”Jeg ved, at rigtig mange ignorerer problemer, eller springer over hvor gærdet er lavest og mindst besværligt og ubehageligt. Men det løser sjældent problemet – tværtimod, det er kun med til, at gøre det større. Jeg ved, at mulighederne ofte ligger lige for vores fødder, jeg ser dem og handler på dem.
Jeg er typen, der går forrest, når det “sure” men nødvendige arbejde skal gøres. Jeg er aldrig bange for selv at tage fat.
Jeg arbejder visionært og strategisk. Jeg lader mig ikke begrænse af ”at det kan man ikke”. Jeg finder en vej, som ikke er betrådt, og får det til at lykkes alligevel. Jeg gør det allerbedst, når jeg kan gøre det igennem og sammen med andre. Jeg er typen, der siger ”bare lige” og så gør jeg det. Også selvom det er svært og måske virker umuligt. Jeg er stædig og holder ved, selvom det gør ondt, men altid afbalanceret med udbyttet af anstrengelserne for øje.
Min stil er åben og ærlig og jeg sætter en stor ære i at bevare min integritet, også når det er ubehageligt.
Jeg er lynhurtig til at sætte mig ind i nye områder, det være sig fagligt i teknik, management eller på det personlige plan. Jeg formår med stor tillid at uddelegere opgaver, men forstår også at udføre dem selv, når situationen kræver det.
I dag arbejder jeg med det jeg syntes er allermest spændende: At hjælpe andre til succes. I fritiden med overvægtige børn og unge som finder ud af de kan ”flyve”, på arbejde med at sikre virksomheder succes.”