Tak for en god snak i går.
Du satte flere tanker i gang hos mig efter vores samtale. Jeg har efterfølgende været inde på jeres website og læst det mere grundigt igennem. Også det satte tanker i gang. Nu får du dem, råt for usødet.
Jeg blev først oprigtig ked af at høre om jeres situation med Peter, jeres salgschef. Det er noget skidt, når man bliver usikker på ens egen medarbejder og specielt i så vigtig en funktion. Jeg støder jævnligt ind i det, hvor man fornemmer noget er galt, men de er ofte utrolig overbevisende og får gledet af på spørgsmål og kommer med gode forklaringer som også giver mening. De er jo sælgere.
Jeg tænker, Peter ikke er sin opgave voksen. Jeg tror du skal stole på dine fornemmelser. Der er for mange ting der ikke stemmer. Han skal vide hvor pengene tjenes, hvilke segmenter, offentlige og private mv. Det skal han have 100% styr på.
Som jeg nævnte, er det her hvor jeg syntes vi skal begynde med analyser af tal. Finde ud hvordan verden rent faktisk ser ud – reality check.
Derfor skal vi have ”suget” alle de tal ud af jeres it-systemer vi kan. Så vi kan få syn for sagen. Se hvordan salget rigtigt er gået, hvor der tjenes penge, sælgernes dækningsbidrag, se tendenser mv. Fakta kan man ikke bortforklare. Og det kan Peter heller ikke.
Som vi aftalte er det nok en god ide, at jeg i nærmeste fremtid har møde med Peter. Jeg er lidt svær at løbe om hjørner med indenfor salg. Men det er vigtigt du fremlægger det for ham, så han forstår det er en hjælp til ham (og naturligvis også din virksomhed).
Vi skal også have kikket grundigt på jeres interne salgsmøder. Du nævnte de ikke var rigtig struktureret, mere noget løs sludder uden nogen egentlig konklusion og handleplan. Jeg kommer med forslag til agenda som I kan bruge som udgangspunkt.
Jeg ser frem til at mødes og få taget arbejdshandskerne på. Vi skal nok få salget struktureret og effektiviseret.
Ring endelig hvis du har nogle spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lars Hedemann Nielsen
Adm. direktør
Tlf. +45 2849 3317
Mail. Lars@HedemannPartner.dk